CensurfriDNS

ns2.censurfridns.dk lukker 1. oktober, erstattes med anycast.censurfridns.dk!

by Tykling @ september 22, 2014 00:19

ns2.censurfridns.dk (89.104.194.142 / 2002:5968:c28e::53) har siden starten i oktober i 2009 kørt på en Comendo IP adresse fra et Comendo datacenter. Det er af forskellige årsager nu blevet tid til at lukke den gamle ns2 ned og erstatte den med den nye anycast løsning. Anycast løsningen er baseret på censurfridns' eget AS nummer AS198794 og egne IP net 91.239.100.0/24 og 2001:67c:28a4::/48.

IP adresse for den nye anycast server er 91.239.100.100 og 2001:67c:28a4::.

censurfridns er altså fremover:

  • 91.239.100.100 (anycast.censurfridns.dk)
  • 89.233.43.71 (ns1.censurfridns.dk)
  • 2001:67c:28a4:: (anycast.censurfridns.dk)
  • 2002:d596:2a92:1:71:53:: (ns1.censurfridns.dk)

De gamle ns2 IP (89.104.194.142 / 2002:5968:c28e::53) kommer til at svare indtil den 1. oktober 2014. Jeg havde håbet på en længere overlap men det har ikke været muligt, så:

Sørg for at få opdateret configs alle steder, hjemme, på diverse servere, routeren i sommerhuset, hos forældrene osv. osv.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak til Comendo for mange års godt samarbejde. De har hostet ns2.censurfridns.dk i tæt på 5 år, og dermed hjulpet tusindvis af brugere rundt omkring i verden med at få et friere internet, uden at få andet for det end en god mavefornemmelse. Tak!

91.239.100.100 og 2001:67c:28a4:: er en del af censurfridns' egne "Provider Independent (PI)" IP ranges. Det giver nogen nye muligheder:

  • Det betyder at vi kan køre videre med de samme IP adresser uanset eventuelle fremtidige udbyder skift.
  • De samme IP net kan også annonceres fra flere udbydere, så vi kan lave redundans på tværs af udbydere.

I øjeblikket er der kun 1 node bag anycast.censurfridns.dk som står hos Solido Networks (AS59469), men vi har også en hos forskningsnettet (AS1835) som snart kommer op.

Mange tak til både Solido og forskningsnettet for hjælpen! Hvis du arbejder for en internet- eller hosting-udbyder som kunne tænke sig at hoste en censurfridns anycast node så kontakt os på mail eller på IRC eller på Twitter!

Kategorier: driftinfo anycast