Farvel til ns1, goddag til unicast.censurfridns.dk, ny v6 IP
I dag er 89.233.43.71 blevet flyttet til ny hardware for at forbedre svartider og stabilitet. Serveren er også blevet omdøbt fra ns1.censurfridns.dk til unicast.censurfridns.dk for bedre at reflektere virkeligheden.
Det gamle "ns1" navn signalerede at det var den "første" eller "primære" server hvilket ikke er korrekt. DNS har ikke et koncept om primære og sekundære servere. Eftersom anycast.censurfridns.dk er flere servere giver det mening at konfigurere den først, så derfor er "ns1" et upassende navn til den unicastede server.
Sammen med det nye navn har unicast.censurfridns.dk endelig fået native ipv6. Den nye v6 IP for unicast.censurfridns.dk er 2a01:3a0:53:53::
Den gamle 6to4 baserede v6 IP 2002:d596:2a92:1:71:53:: bliver ved med at svare et par måneder endnu. Jeg lukker den ned 1. maj 2017. Sørg for at opdatere dine configs inden da!
Kategorier: systemstatus